På Almanak blomstrede fornyelsen i 2020

Almanak er fortsat den moderne danske bistro med årstidens råvarer i centrum, som den blev født som i 2014. Men i sensommeren 2019 kom der en afgørende energiindsprøjtning udefra, da Christian Hoffmann overtog roret som køkkenchef og satte kursen mod et fornyet Almanak. En kurs, som selv ikke COVID-19 kunne stoppe ham fra at forfølge. På trods af stor bølgegang i løbet af året holder Christian, restaurantchef Adam Kjeldsen og resten af team almanak stadig kursen.

De har, som få, formået at navigere i ukendte farvande. Med Christians version af et moderne dansk køkken har de leveret trygge og velsmagende madoplevelser, der trækker på de traditioner, som vi danskere holder så meget af. Én af årets helt store glæder var at opleve, hvordan danskerne lagde vejen forbi i turisternes fravær. Det var overvældende at møde en så talstærk opbakning og så mange søde tilbagemeldinger i forlængelse deraf.

Moderne smørrebrød og Michelin-hæder
Det fornyede Almanak fandt også vej til Michelin-guiden med begejstrede ord med på vejen fra deres besøg – og glæden var stor, da den røde Michelin-plate endnu en gang kunne hænges på væggen for 2020. Ligesom vi var stolte af, at Christian rykkede Almanak yderligere op ad Opinionated About Dinings rangliste over Europas bedste restauranter i kategorien ’Gourmet Casual’, hvor Almanak nu ligger nummer 121. Sidst, men ikke mindst, blev vi ramt i hjertet, da ét af Christians hjertebørn, Almanaks moderne smørrebrød, blev fremhævet i i Ole Troelsøs nye bog om Danmarks bedste smørrebrød.

Årets største anerkendelse kom dog fra jer gæster, og mens ”samfundssind” blev årets nye ord i Danmark, så vil vi aldrig glemme, da vi første gang så ordet ”Almanak-afhængig” blandt vores gæsteanmeldelser på de sociale medier. At vi i dag, på trods af forsamlingsforbud, afstandskrav og lukketid kl. 22.00, kan se tilbage på et år 2020 med flere danske gæster til skaldyrsfad, smørrebrød og aftenmenuer i Almanak, end vi nogensinde har registreret, det havde ingen af os haft fantasi til at forestille sig.

Tusind tak for opbakningen og rigtig glædelig jul.
Team Almanak og alle på The Standard

Andre Nyheder

Dining Week rykkes (igen)– og vi rykker med

Dining Week rykkes (igen)– og vi rykker med 10 serveringer fra Almanak til særpris Datoerne for Dining Week er rykket

Vi åbner Almanaks terrasse 24. april

Vi åbner Almanaks terrasse 24. april En anden glædelig nyhed var, at vi fra den 21. april har lov til

Fortællinger fra en restauratør – 1 år efter​​​​​​​

Fortællinger fra en restauratør – 1 år efter​​​​​​​ Kære gæster, venner og følgere af The Standard, I dag, den 27.
Vores Menu

Tilmeld mig nyhedsbrevet

Modtag vores nyhedsbrev og følg med i de seneste nyheder fra Almanak privatlivspolitik.