Almanak er en moderne bistro og en af Københavns bastioner indenfor dansk smørrebrød. Her går sæsonernes gang hånd i hånd med den gode smag; og frokost- såvel som aftenmenuen er altid bestemt af, hvad havet, landet og marken har at byde på – og allerhelst fra vores egen danske baghave.

Almanak og hele The Standard er i rivende udvikling og står aldrig stille; vi søger derfor lige nu nye kolleger til at være en del af vores gastronomiske rejse i et hus med mange muligheder.

Vi forventer at:

  • Du er faglært kok og kan lave mad med stor velsmag uden at gå på kompromis med sundheden.
  • Du har kendskab til og passion for at arbejde med råvarer i sæson.
  • Du er en dygtig, kreativ og engageret håndværker med en stor portion faglig stolthed.
  • Du er kompromisløs, når det gælder den gode kvalitet.
  • Du er pligtopfyldende, serviceminded, fleksibel og løsningsorienteret.
  • Du er en teamspiller og har gode samarbejdsevner.
  • Du er mødestabil uanset mødetidspunkt og har en fin fysik.

Vi har brug for en person, der er struktureret, målrettet og resultatorienteret. Du kan lide at arbejde i et højt tempo i et kreativt miljø med en uformel omgangstone. Kvalitet er en integreret del af alt, hvad du gør, og humor, empati og et smil er naturligt for dig.

Er du interesseret i at komme med på holdet? Kontakt ejer og direktør på The Standard, Merete Holst på mho@thestandardcph.dk. Vedhæft gerne dit CV og skriv lidt om dig selv og din baggrund indenfor faget.

OM THE STANDARD

Ved Københavns smukke Inderhavn ligger Almanak i stueetagen på The Standard, som herudover huser tre andre unikke koncepter; Michelinrestauranten STUD!O, den helt nye og farverige restaurant Mission og et eksklusivt Private Dining Room. Her favnes der bredt, men er samtidig én stor familie under samme tag.

The Standard har et stort team af unge, passionerede kolleger, hvor teamwork og socialisering vægtes højt for det velfungerende arbejdsmiljø. Husets forskellige koncepter bidrager til en kreativ hverdag, hvor der er plads til sparring restauranterne i mellem.

Andre Nyheder

Vi søger en Floor Manager og tjenere

Michelin-anbefalede Almanak søger Floor Manager og tjenere Almanak er en del af The Standard, og ligesom resten af huset er

Almanak får en makeover og holder lukket den 26. – 29. maj

Vi gør os klar til sommeren og giver restauranten en lille makeover. Almanak holder derfor lukket fra søndag aften den

Skaldyr

Vi har netop tilføjet en række af sæsonens lækreste skaldyr til vores frokostkort.
Vores Menu
NYHEDSBREV

NYHEDSBREV

Modtag vores nyhedsbrev og følg med i de seneste nyheder fra Almanak privatlivspolitik.